Kognitiv terapi

Kognition betyder erkendelse eller tænkning. Den kognitive terapi bygger på det grundlag at vores måde at forstå og vurdere de situationer vi oplever er af afgørende betydning for hvordan vi har det og hvorvidt vi er i stand til at opnå det vi ønsker. Dette er ikke en ny tanke Søren Kirkegaard skrev allerede i 1847: ”Det handler ikke om hvordan man har det, men hvordan man tager det”. Mere præcist kan den kognitive terapis grundantagelse i mine øjne ikke formuleres. Selvom mange mennesker der søger terapi er i en meget svær situation, er deres oplevelse af at være fanget i et negativt mønster ofte det største problem. For at forstå den kognitive teori må man forstå begreberne: Skema, automatiske tanker og kognitive forvrængninger. Disse vil jeg nu forklare

Skemaer

Centralt for den kognitive terapi er de kognitive strukturer man kalder skemaer. Skemaer bruges til at undersøge, forstå og vurdere betydningen af de indtryk der rammer vores sanser. Skemaerne bestemmer hvad der er vigtigt i en given situation, hvordan den skal forstås og hvilken betydning den har for os. Hvis fx vi kommer kørende mod et lyskryds der skifter fra grønt til gult er det vigtigt, at opmærksomheden retter sig imod lyssignalet og et foden flyttes til bremsen – det gule lys har den betydning for os, at vi snart skal stoppe.

Skemaerne dannes i barndommen eller den tidlige ungdom på baggrund af ens livsbetingelser og bruges til at forstå og skabe mening i hverdagens situationer. Skemaerne aktiveres automatisk i de situationer hvor de er relevante. Jo hyppigere et skema aktiveres jo mere central placering vil det få i individets tænkning. Omvendt vil et skema hvis det ikke aktiveres i en længere periode blive de inaktivt. Derved vil de skemaer der er vigtigst i individets dagligdag være centralt placeret i bevidstheden, mens dem som ikke længere er relevante er inaktive. Således er skemaerne nødvendige for at vi kan danne mening af en situation og vurdere hvad der er den betyder for os og hvorledes vi evt. skal handle.

Skemaerne er ladet med forventninger i positive eller negative retninger afhængigt af hvilke erfaringer der ligger til grund for dem. Nogle skemaer vil vurdere situationerne i overdrevent negative retning og kaldes negative skemaer. Negative skemaer dannes på baggrund af negative oplevelser, som svigt, frygt og udstødelse.

Når negative skemaer bliver selvvedligeholdende
Som det fremgik er skemaerne både med til at vurdere livets situationer og dannet på baggrund af situationerne. Derfor kan negative skemaer resultere i at en umiddelbart neutral situation vurderes negativt og derfor bekræfter skemaets negative forventning. Dette skyldes ikke kun den negative tænkning, men også de følelser, kropslige fornemmelser og handlinger som følger den negative vurdering af situationen.

Et eksempel på de negative skemaers selvvedligeholdende virkning kan være et menneske der lider af angst. Personen bliver opmærksom på sin puls og synes den stiger. Dette kan pga. det negative skema fremkalde katastrofetanker som: ”Nu går det galt”, eller ”jeg får hjertestop” situationen vurderes som farlig og truende. Dette vækker følelser som angst og kropsfornemmelser som pulsstigning, kramper og hyperventilering. Personen befinder sig måske midt i et supermarked og vil nu prøve at slippe ud. Således vil både tanker, følelser og handling bekræfte den negative vurdering selvom den oplevede pulsstigning nok snarere skyldtes en overdreven fokus på pulsen pga. det negative skema. Efter angstanfaldet vil oplevelsen af situationen som farlig være bekræftet og supermarkeder vil måske fremover blive forbundet med fare.

Kognitive forvrængninger

En anden grund til de negative skemaers sejlivethed er de kognitive forvrængninger. Kognitive forvrængninger er fordrejninger af forståelsen af situationen, som oftest drejer den i negativ retning. Negative skemaer kan resultere i at vurderingen af situationen forvrænges i negativ retning. Her vil jeg nævne nogle centrale kognitive forvrængninger:

  • Uunderbygget slutning: Der drages en negativ konklusion uden at der er tilstrækkeligt belæg for det.

  • Selektiv opmærksomhed: Enkelte detaljer ved en situation forstørres, uden at medregne den sammenhæng de indgår i. Man ser ikke vaniljekransen, men kun hullet i midten af den.

  • Overgeneralisering: Erfaringer fra en hændelse generaliseres fx ud fra et nederlag at konkludere at der aldrig er noget der lykkes.

  • Forstørrelse og formindskelse: Dele af en oplevelse tillægges overdreven stor værdi, mens andre hændelser overses.

  • Personliggørelse: At forstå hændelser som forårsaget af ens egne handlinger, selvom man ikke har haft betydning i forhold til hændelsen.

  • Sort-hvid tænkning: At forstå hændelser som enten kun gode eller kun dårlige. Der opereres ikke med neutrale eller hændelser der ligger et sted mellem godt og skidt. I tilfælde af negativ tænkning vil oplevelserne derfor oftest falde i den negative grøft.

De kognitive forvrængninger resulterer ikke kun i, at situationen opleves som negativ, men også at de negative skemaer bekræftes og derved styrkes. Når fx positive hændelser formindskes eller overses ved selektiv abstraktion på negative oplevelser, vil det kun være de negative hændelser, som når opmærksomheden.

Automatiske tanker

De negative skemaer og kognitive forvrængninger foregår normalt uden at personen er klar over det. De giver sig ofte til udtryk i det fænomen der kaldes automatiske tanker. Automatiske tanker opstår ofte spontant uden at personen oplever kontrol over dem. De har et negativt indhold og udtrykker negative forventninger eller negative tanker om en selv, ens opgivelser eller fremtiden. De automatiske tanker er ofte meget plagsomme men godtages ofte af personen som sande.

Udviklingen af angst og depression

Angst og depression forstås indenfor den kognitive teori, som fremkaldt ved at latente inaktive negative skemaer aktiveres. Dette sker ofte ved en traumatisk eller stressende begivenhed. De negative skemaer starter en selvvedligeholdende proces som den jeg har beskrevet ovenfor. I tilfældet af depression, vil de negative skemaer resultere i et overdrevent fokus på de negative aspekter i livet og i tilfælde af angst, vil de negative skemaer forvente farer i umiddelbart ufarlige situationer og starte en ond cirkel af angst der udløser et angstanfald. Da de negative skemaer tidligere var inaktive, vil lidelsens start opleves som noget man bliver ramt af og som er ude af ens kontrol. De negative skemaer er kun aktive i den depressive episode eller i angst-prægede situation.

Udviklingen af personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser forstås indenfor den kognitive tænkning, som uhensigtsmæssig rigide skemaer, som er udviklet i den tidlige barndom og indgår som en integreret del af personligheden. Skemaerne er altså aktive hele tiden og tilpasser sig ikke hændelser der modsiger dem.

Kognitiv behandling

Den kognitive behandlings overordnede mål er med ovennævnte metode, at fjerne eller begrænse klientens symptomer og sikre at bedringen fastholdes efter behandlingens afslutning. Kognitiv terapi sætter primært ind på 3 niveauer. Her vil jeg kun nævne dem kort.

Tænkning: Den automatiske tænkning udfordres og erstattes med realistisk tænkning, de negative skemaer udfordres. Der rettes opmærksomhed mod hvilke kognitive forvrængninger klienten bruger.

Handlinger: Der sættes fokus på handlinger der vedligeholder skemaernes negative forventninger. Positive oplevelser registreres. Angst-relaterede genstande eller situationer nærmer man sig trinvist.

Den sociale situation: Der sættes fokus på klientens netværk. Hvordan er klientens sociale situation. Er der brug for større netværk, er der mange konfliktfyldte relationer eller er de ude af balance.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.