Depression

Depression er på det sidste blevet omtalt som vor tids folkesygdom. Antallet af mennesker der søger hjælp mod depression er stærkt stigende. Dette kan skyldes at psykiske problemer i dag i mindre grad er tabu og/eller at der er sket en stigning i antallet af mennesker der rammes af depression. Heldigvis er depression en af de psykiske problemer, hvor der er god hjælp at hente. Når jeg arbejder med mennesker med depression, benytter jeg de nyere kognitive terapiformer som har vist sig at være særligt effektive til at nå rimeligt hurtig bedring ved almindelig depression.
Hvis man lider af depression gennemlever man en eller flere depressive perioder i livet. En depressiv periode er kendetegnet ved en tilstand af overvældende nedtrykthed, med lavt energiniveau, træthed og/eller nedsat lyst eller interesse. Dette skal vare ved i minimum to uger før man kan stille diagnosen depression. Depression har udover nedtrykthed en række andre kendetegn:

  • Nedsat energi og aktivitetsniveau

  • Nedsat evne til at føle sig glad eller interesseret i noget

  • øget træthed

  • nedsat selvtillid

  • koncentrationsbesvær

  • selvbebrejdelser

  • selvmordstanker

Afhængigt af hvor overvældende den depressive tilstand er skelner man mellem let, moderat og svær depression:

Let depression: Hvor man er i stand til nogenlunde at passe sit arbejde og andre pligter uden at andre bemærker at man har en depression

Moderat depression: Man er hæmmet eller ud af stand til at varetage visse opgaver

Svær depression: Hvor man oftest er stærkt handlingslammet

Mennesker der er ramt af depression vil i mange tilfælde opleve flere depressive perioder i deres liv. Langt de fleste kommer sig fra den depressive periode efter 3-6 måneder.

De fleste tilfælde af depression starter i 40-50 års alderen, men depression kan også udvikle sig tidligere i livet. Der har i den seneste tid været stigende fokus på depression blandt børn i skolealderen. Depression udløses ofte af en traumatisk begivenhed; i særlig grad situationer præget af tab af fx et barn, en partner eller en nærtstående. Depression kan også udløses af længerevarende stress fx på arbejde eller i parforholdet. Af mere ”uskyldige” stressende situationer kan jeg nævne, at en af mine klienter udviklede sin depression, da hun prøvede at holde op med at ryge. Depression kommer ofte “snigende” uden man rigtigt bemærker det før den man bliver hæmmet i sin livsførelse. Som en af mine klienter med let depression sagde: “Jeg tænkte ikke over at jeg ikke længere følte glæde ved noget. Jeg tænkte, at det var vel bare sådan det skulle være”.

Depression har meget til fælles  med almindelig sorg og det kan være svært at skelne imellem de to psykiske tilstande. Selv om sorg kan udløse symptomer der ligner dem der kendetegner depression, vil den sørgende ikke opleve dem konstant, men vil befinde sig i en fremadskridende sorgproces. Ved depression er det ikke kun synet på fremtiden der er negativt – det er også synet på en selv, evnen til at føle glæde og synet på omgivelserne. Det er dog ikke usædvanligt, at man ser en sorgproces ændrer karakter i retning af en depression.

Psykologisk forskning peger på, at depression skyldes et samspil mellem arv og miljø. Man kan være født med en disposition til at udvikle depression, som hæver sandsynligheden for at man udvikler lidelsen, men opvækstbetingelser og traumatiske oplevelser har også stor betydning for, hvorvidt man udvikler en depression.

Behandling af depression

Jeg behandler depression ud fra terapiformen Kognitiv terapi. Kognitiv terapi har vundet meget frem i de seneste årtier og har vist at man ofte kan nå betydelige forbedringer på relativt få samtaler. Kognition betyder tænkning eller erkendelse og rationalet bag den kognitive terapi, er, at hvis man kan stoppe den negative tænkning, så stopper man også de negative følelser.

Når man arbejder med depression arbejder man med flere tilgange til problemerne på samme tid. For det første arbejder man med, at opstille realistiske målsætninger fra gang til gang for at få mere aktivitet ind i livet. For det andet arbejder man med at genopbygge interessen for de aktiviteter man tidligere værdsatte eller eventuelt sætte andre i stedet. For det tredje arbejder man målrettet på at stoppe den onde spiral af negativ tænkning og genopbygge en mere positiv måde at se dagens begivenheder og livet på. Selvom dette for folk der ikke er deprimerede kan lyde simpelt, vil det for den der er deprimeret måske snarere lyde uoverkommeligt. Måske fordi de fleste deprimerede har prøvet at gøre disse ting selv uden at det lykkedes. At stoppe negativ tænkning og få flere positive aktiviteter ind i livet, er ikke noget man gør fra den ene dag til den anden, men som den deprimerede oplever fremgang kommer der også mere overskud til at tage udfordringerne op.

Hvis du er deprimeret eller oplever, at du er på vej til at udvikle det kan du forsøge dig med nedenstående råd:

  • Prøv at være fysisk aktiv. Hvis du dyrker motion udvikler din krop kemiske stoffer, som automatisk modvirker den negative tænkning. Det er lige meget hvad du gør, bare pulsen kommer op.