Angst

De 4 angstlidelser

Angstlidelser er kendetegnet ved, at angst optræder i visse situationer, hvor der ikke er reel fare. Angstlidelser deles op i fire grupper:

  • fobier

  • panikangst

  • social angst

  • generaliseret angst

Fobier og panikangst er kendetegnet ved deciderede anfald af angst, hvor angsten blusser kraftigt op i en kortvarig periode, mens generaliseret angst er kendetegnet ved en mere vedvarende angstpræget tilstand.

Fobier
De mest kendte fobier er højdeskræk og klaustrofobi. I førstnævnte fremkaldes angsten af højder, i sidstnævnte af lukkede rum. Andre udbredte fobier er knyttet til krybdyr og edderkopper, at køre i bus, bil og/eller tog, samt at forlade hjemmet. Mennesker som lider af en fobi, oplever anfald af angst i bestemte situationer forbundet med bestemte genstande eller aktiviteter.

Panikangst
Mennesker som lider af panikangst oplever angstanfald i forskellige situationer uden at der er nogen særlig genstand eller aktivitet, som går igen i de pågældende situationer. Angsten er uforudsigelig og kan komme når som helst, hvilket kan få personen til at holde sig indendøre af frygt for at blive ramt af et angstanfald uden for hjemmet trygge rammer.

Social angst
Mennesker som lider af social angst, møder angsten i sociale situationer. De oplever sig selv som svage og pinlige og da angsten fremkalder kropslige symptomer som fx rødmen eller rysten på hænderne vil de være meget opmærksomme på disse, prøve at skjule dem og samtidig tro at alle kan se dem og derved stemple dem som “nervevrag”. I stærkt angstprægede situationer kan angsten resultere i egentlige angstanfald. Det er særligt svært for socialfobikere at tale foran en forsamling og at gå til eksamen, hvorfor social fobi kan være et alvorligt handicap. Da angsten opstår i sociale situationer, vil nogle socialfobikere også vælge at undgå sådanne situationer, hvilket kan skabe isolation.

Generaliseret angst
Denne angstform er en mere vedvarende tilstand af ængstelige bekymringer eller forventninger. Generaliseret angst er ikke knyttet til særlige genstande eller situationer og giver sig ikke til udtryk i angstanfald. Kropsligt giver det sig til udtryk i længerevarende rysten, muskelspændinger, svedtendens, hovedpine, hjertebanken, svimmelhed og trykken i maven. Tankerne omhandler ofte fremtiden, fx at man selv eller ens nærmeste rammes af sygdom eller dør.

Generelt om angst

Angstanfald
Angstanfald opleves som en tilstand af akut fare. De kropslige symptomer omfatter: Kvælningsfornemmelser, svimmelhed, galoperende hjerte, rystende hænder, kuldefornemmelse og smerter i brystet. Disse kropslige fornemmelser optræder samtidig med en akut frygt for at dø, få hjertestop, besvime, miste kontrollen eller være ved at blive sindsyg.

Forventningsangst
Efter at have oplevet nogle få anfald, vil en ny angst opstå: Angsten for at få et nyt anfald – dette kaldes forventningsangst. Den fobiske person vil pga. forventningsangsten undgå den frygtede situation eller genstand, mens den panikangste måske vælger ikke at bevæge sig steder hen, hvor det ikke er muligt at komme i sikkerhed i tilfælde af, at der kommer en angstanfald.

Hvordan opstår angstlidelser 
Psykologisk forskning peger på, at angst i et vidst omfang er arveligt. Det skal forstås således, at man kan arve en disposition for at udvikle angst, som hæver sandsynligheden for at man udvikler angst. Angst kan bryde ud allerede i barndommen, men debuterer oftest i ungdommen eller den tidlige voksenalder. Angstlidelsen udløses ofte af en længerevarende eller intens stresssituation. Selvom den evt. udløsende begivenhed er den som sætter angsten i gang, er årsagen snarere at finde i individets opvækst og livssituation. Fx er det min erfaring, at angst ofte forekommer hos mennesker, som gennem opvæksten har været fanget i situationer, hvor de ikke blev respekteret og ikke fik sagt fra eller udtryk egen vrede.

At behandle angst
Der er i dag udviklet effektive kognitive behandlingsformet rettet specifikt mod fobier og panikangst. Kognition betyder tænkning og erkendelse. Et centralt element i behandlingen er at bearbejde de tanker der opstår i angstsituationerne. Derudover arbejder man på at lære teknikker til at udholde eller distrahere sig fra angsten, at undersøge den kropslige del af angstoplevelsen, samt en langsom tilnærmelse mod det frygtede. Ønsker du at læse mere om kognitiv behandling af angst, vil jeg anbefale dig at låne/købe bogen ”Kognitiv behandling af angst og panik”, som er skrevet af Esben Hougaard. Denne bog anbefaler jeg i øvrigt altid mine klienter i forbindelse med psykologbehandlingen. Jeg har erfaret, at det er effektivt at arbejde kognitivt med angst og at resultaterne ofte indfinder sig relativt hurtigt. Jeg mener dog også, at almindelig samtaleterapi, hvor man bearbejder klientens livssituationer og til dels tidligere svigt, er vigtigt og kan have en gavnlig virkning på angsten.
Af medicinsk behandling findes der dels såkaldte nervepiller, som fx benzodiasepiner. Disse har en beroligende virkning, men er stærkt vanedannende. I dag er den mest udbredte medicinske behandlingsform SSRI præperater, som har fået øgenavnet lykkepiller. Hvor godt disse virker varierer fra person til person. For de fleste tager de toppen af angsten, for andre fjerner de den.